Velkommen til socionikkens verden!

Typologiens stiftere

	Carl Gustav Jung (1875 - 1961). Svejtsisk psykolog og psykiater. Gennem sin forskning viste han, at ikke kun deciderede sindssyge, men også helt raske mennesker kan inddeles i forskellige personlighedstyper. Ud fra Jungs typologi er socionikken og andre populære personlighedssystemer som MBTI, Keirsey og Eysenk opstået. Du kan læse mere om Jungs liv og psykologi her.
	Isabel Briggs MYERS (1897 - 1980) www.capt.org.
	Antoni Kępiński (1918 - 1972) Polsk psykiater. Han kritiserede Jung for hans mystiske anskuelser og forkastede hans typologi. I sin bog "Neurosernes psykopatologi" indførte han et begreb om "informationsmetabolisme", som handler om udvekslingen af informationer mellem mennesker som basis for disses indbyrdes relationer.
	Ausjra Augusta (f. 4.04.1927) Hennes rigtige efternavn er Augustinavitsjiute. Uddannet økonom og sociolog, nu bosat i Vilnius (Litauens hovedstad). Hun forenede Jungs typeteori og Kepinskis begreb om "informations-metabolisme" til ét hele, og derved stiftede hun socionikken som en teori om forholdet mellem personlighedstyper, baseret på hvordan man udveksler informationer. I 1968 var hun dekan for fakultetet for familieundersøgelser ved Den pædagogiske Højskole i Vilnius.

Kontakt

Dmitri Lytov

Flemming Ravn Neft

Hvad er socionikken?

Change language? - ¿Cambiar idioma? - Andere sprache? - Autre langue? - Ŝanĝi lingvon?

Forholdet mellem mennesker kan forudsiges. Det mener tilhængerne af socionikken, som er en forholdsvis ny (fra 1970) psykologisk teori. Teorien opererer med 16 forskellige personlighedstyper. Også du kan klassificeres i én af disse typer.

En personlighedstype - eller sociotype - ændrer sig ikke over dage eller år. En personlighedstype er noget andet end resultatet af et menneskes uddannelse, kulturelle niveau eller faglige udvikling. Socionikken fokuserer på menneskers informations- og aktivitetsudveksling med deres miljø. Hver type har såvel stærke som svage træk. Den gradvise differentiering af visse socialt nyttige træk sker på bekostning af undertrykkelsen af andre. Undertiden ser repræsentanter for den samme personlighedstype fysisk ud som tvillinger, selvom de er ikke engang slægtninge. Det er sandsynligt, at personlighedstyperne er forudprogrammeret genetisk i individet.

Socionikken antager, at forhold beroer stærkere på personlighedstyper end på miljøets indflydelse. Ikke desto mindre findes der i psykologien forskellige teorier om interpersonlige forhold. Mange psykologer mener, at menneskets karakter ikke påvirker dets mellemmenneskelige relationer, som om alting blot beroer på kultur- og samfundsniveau, uddannelse, fag osv. Men også blandt dem, som anerkender vekselforholdet mellem menneskers karakter og deres relationer, hersker der vidt forskellige meninger. Selv Sokrates var ikke i stand til at besvare spørgsmålet om hvilken ven, der er den bedste - ham, som ligner én mest, eller ham, som er mest forskellig? [Platon: Lysis]

Socionikken klassificerer forhold efter graden af deres forenelighed. F.eks. er forholdet mellem to af samme type ikke altid det bedste. Selvom de to af samme type umiddelbart forstår hinanden, står de ikke desto mindre lige svage overfor ensartede vanskeligheder, dvs. gensidig hjælp er utilstrækkelig mellem sådan et par. Men forhold mellem to ganske uens typer er endnu værre – det kan føre til stadigt besvær og modsætningsforhold. Hvad er da den "gyldne middelvej"?

Dualiteten er den gyldne middelvej, fordi de duale forhold supplerer hinanden gensidigt psykologisk set. Socionikken inddeler de 16 personlighedstyper i 8 par (dualpar). Disse par vises sig at være de mest stabile i nære kommunikationssituationer, f.eks. i familien.

Socionikkens anvendelsesområder: Pædagogik (udforskning af samvirkningen mellem lærer og elev, problemer med at tilegne sig lærens informationer), vejledning i familieproblemer (bekendtskab, ægteskab eller skilsmisse, aldersproblemer), valg af fag, personaleudvælgelse (forenelighed i arbejdsteam, virksomheders strategi på baggrund af deres medarbejderes typologiske sammensætning), fundamentale videnskabelige undersøgelser (matematiske modeller, genetik, psykofysiologi, sociotypernes udvendige parametre), psykologiske spil, tests og træning.

Oversat til dansk af Dmitri Lytov og Flemming Ravn Neft.